Black Friday har på få år udviklet sig fra en amerikansk tradition til et globalt shoppingfænomen, der hvert år lokker millioner af forbrugere til både fysiske butikker og webshops. Mange oplever, at det bliver svært at modstå de aggressive tilbud, og at indkøbskurven pludselig fyldes med varer, man måske ikke havde planlagt at købe. Men hvorfor har Black Friday sådan en stærk effekt på vores købsadfærd?
Svaret skal findes i en cocktail af psykologiske mekanismer, sociale påvirkninger og dygtig markedsføring, der alle spiller på vores trang til at gøre en god handel – og frygten for at gå glip af noget. I denne artikel dykker vi ned i de psykologiske faktorer, der får os til at købe mere på Black Friday, og ser nærmere på, hvordan butikkerne målrettet aktiverer vores impulser og følelser på årets største shoppedag. Samtidig får du konkrete råd til, hvordan du kan handle mere bevidst, når tilbudsjagten sætter ind.
Hvad sker der i hjernen, når vi ser et godt tilbud?
Når vi ser et godt tilbud, sker der en hel række processer i hjernen, som kan forklare, hvorfor vi bliver så fristede til at slå til – især på en dag som Black Friday.
Først og fremmest aktiveres hjernens belønningssystem, der blandt andet styres af signalstoffet dopamin. Dopamin udløses, når vi forventer noget positivt, og oplevelsen af at finde et godt tilbud sender et lille sus af forventningsglæde gennem kroppen.
Det føles næsten som at vinde i et spil, og netop denne følelse er med til at gøre shopping på tilbud så tilfredsstillende. Samtidig reagerer hjernen kraftigt på ord som “SPAR” eller “KUN I DAG”, fordi den er programmeret til at opsøge muligheder for gevinst og samtidig undgå tab – et fænomen psykologer kalder tabsaversion.
Vi bliver altså ekstra motiverede til at handle, når vi tror, vi risikerer at gå glip af noget værdifuldt, og dette forstærkes yderligere af nedtællinger, røde priser og begrænsede lagertal, som ofte ses på Black Friday.
Endelig kan oplevelsen af at gøre en god handel give os et kortvarigt boost til selvværdet, fordi vi føler os smarte og effektive. Alt i alt udnytter gode tilbud hjernens naturlige belønningsmekanismer, og det kan gøre det svært at stå imod fristelsen, selv når vi måske ikke har brug for varen.
Sociale og kulturelle faktorer bag Black Friday-feberen
Black Friday er ikke kun et resultat af gode tilbud og markedsføring, men også af de sociale og kulturelle mekanismer, der præger vores samfund. I takt med at Black Friday er blevet udbredt i Danmark, har det udviklet sig til en slags kollektiv begivenhed, hvor mange føler sig forpligtede til at deltage.
Sociale medier spiller en stor rolle i denne proces – når vi ser venner, familie eller influencere dele deres køb og tilbudsjagt, bliver vi selv fristet til at tage del i fællesskabet.
Samtidig er der kulturelle forventninger om, at man skal udnytte chancen for at spare penge, især op mod jul, hvor gaveindkøb fylder meget. Black Friday er derfor blevet et symbol på både fællesskab og forbrugskultur, hvor det sociale pres og ønsket om at være en del af noget større, driver os til at handle mere end vi måske ellers ville have gjort.
Frygten for at gå glip af noget – Black Fridays FOMO-effekt
Frygten for at gå glip af noget – også kendt som FOMO (Fear Of Missing Out) – spiller en central rolle på Black Friday. Når butikkerne reklamerer med tidsbegrænsede tilbud og skriver “kun i dag” eller “begrænset antal”, aktiveres vores frygt for at miste en unik mulighed.
Det kan skabe en følelse af pres og uro, fordi vi ikke vil stå tilbage som de eneste, der ikke fik del i de gode tilbud.
På sociale medier deler venner og bekendte deres køb og fangster, hvilket forstærker følelsen af at være udenfor, hvis man ikke selv slår til. Denne psykologiske mekanisme får mange til at handle hurtigere og måske mere impulsivt, end de ellers ville have gjort – simpelthen for ikke at gå glip af noget, som alle andre tilsyneladende får del i.
Butikkernes psykologiske tricks og markedsføring
Butikkerne benytter sig af en række psykologiske tricks og markedsføringsstrategier for at få os til at købe mere på Black Friday. De arbejder målrettet med at skabe en følelse af knaphed ved for eksempel at vise nedtællinger, lave tidsbegrænsede tilbud eller fremhæve, at der kun er få varer tilbage.
Denne oplevelse af, at tilbuddene kan forsvinde når som helst, øger vores trang til at handle hurtigt og impulskøbe. Mange butikker bruger også såkaldte “ankerpriser”, hvor de viser en kunstigt høj førpris ved siden af tilbudsprisen, så besparelsen føles større, end den egentlig er.
Samtidig bliver vi bombarderet med reklamer, nyhedsbreve og push-beskeder, som skaber en intens stemning og holder vores fokus på de gode tilbud. Alt dette er med til at påvirke vores beslutningsproces og gøre det sværere at sige nej – selv til de køb, vi måske egentlig ikke har brug for.
Læs mere her
.
Hvordan vi kan handle mere bevidst på Black Friday
For at handle mere bevidst på Black Friday er det vigtigt at tage et skridt tilbage og reflektere over sine reelle behov, før man lader sig rive med af de mange fristende tilbud.
En god strategi kan være at lave en konkret indkøbsliste på forhånd og holde sig til den, så spontane impulskøb undgås. Det kan også hjælpe at sætte et budget, så man undgår at bruge flere penge, end man egentlig havde tænkt sig.
Desuden kan det være en fordel at undersøge priserne på forhånd og sammenligne dem, så man ikke forledes til at tro, at et tilbud nødvendigvis er så godt, som det fremstilles.
Endelig er det værd at overveje, om det man er ved at købe virkelig er noget, man mangler, eller om det blot er følelsen af at gøre et kup, der frister. Ved at tage disse forholdsregler kan man gøre Black Friday til en mere bevidst og tilfredsstillende shoppingoplevelse.
